Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1 – 4. januar 2010 - 10. januar 2010
Rasmus Christian Rask (22. november 1787 - 14. november 1832) var en dansk lingvist. Han skrev adskillige grammatikker og arbejdede med sammenlignende fonologi og morfologi. Han tog på forskerrejse til Island og udgav den første islandske grammatik. Rasmus Rask foretog også en efter datidens målestok storstilet rejse gennem Rusland til Indien for at studere og sammenligne sprog. Kort tid før sin død blev han ansat på Københavns Universitet som professor i østerlandske sprog.
Rasmus Rask er særlig kendt for tidligt at have formuleret hvad der senere, ganske uretfærdigt, kom til at hedde Grimms Lov. Han beherskede omkring 25 sprog og dialekter og studerede omkring det dobbelte antal. Hanne Marie Svendsen skrev romanen Rudimenter af R (2009) om Rasmus Rask. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 2 – 11. januar - 17. januar 2010
En fløjtenist er en person, hvis profession er at spille fløjte. Udtrykket bliver oftest brugt om personer, der spiller tværfløjte, men kan også dække over blokfløjtenister.
Selvom fløjtenister oftest arbejder inden for klassisk musik, findes der også fløjtenister inden for blandt andet jazz, folkemusik, rock og sågar nogle former for metal. Fløjtenistens job kan bestå af opgaver inden for flere forskellige områder, heriblandt undervisning, optræden som soloinstrumentalist (oftest akkompagneret af klaver) samt medvirken i symfoniorkestre og kammerorkestre. Ofte er en solistkarriere kombineret med en karriere inden for undervisning.
Fløjtenister har også haft indvirkning på andre aspekter af fløjten som instrument, for eksempel som komponister af fløjtemusik eller ved udvikling af selve instrumentet – den nuværende tværfløjte er videreudviklet fra en tidligere tværfløjte af den dengang udøvende fløjtenist Theobald Böhm. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 3 – 18. januar - 24. januar 2010
Vicksburg-kampagnen var en række manøvrer og slag i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. De havde for Unionen til formål at erobre fæstningsbyen Vicksburg, som havde kontrollen over det sidste stykke af Mississippifloden, der var på Konføderationens hænder. Unionens Army of the Tennessee under generalmajor Ulysses S. Grant opnåede kontrol over floden ved at erobre denne fæstning og besejre generalløjtnant John C. Pembertons styrker, der var placeret der.
Felttoget bestod af en mange vigtige flådeoperationer, troppebevægelser, fejlslagne forsøg og 11 slag, som blev udkæmpet i perioden mellem den 26. december 1862 og 4. juli 1863. Militærhistorikere deler felttoget op i to faser bestående af indledende operationer mod Vicksburg (december 1862 - januar 1863) samt Grants operationer mod Vicksburg (marts - juli 1863). Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 4 – 25. januar - 31. januar 2010
Ulysses S. Grant (27. april 1822 - 23. juli 1885) var en amerikansk general og USA's 18. præsident (1869–1877). Grant blev internationalt kendt som Nordstaternes førende general under Den Amerikanske Borgerkrig.
I en række slag, som kulminerede med slaget ved Vicksburg i 1863, lykkedes det Grant at bringe Mississippifloden under Unionens kontrol og dermed drive en kile ned gennem Sydstaterne. Efter endnu en vigtig sejr ved Chattanooga blev han i slutningen af 1863 udnævnt til øverstkommanderende for alle Unionens styrker. I 1865 overgav den vigtigste sydstatshær sig til Grant ved Appomattox Courthouse i Virginia. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 5 – 1. februar - 7. februar 2010
Landsbyer i Danmark er i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere - mere end 200 - at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).
Geografen Aage Aagesen nævner, at en bebyggelse skal have mindst 3 bondegårde for at kunne regnes som en landsby. Ved siden af gårdene kan der tillige forekomme andre bygninger såsom huse (blandt andet smedie), kirke, skole, kro og lignende. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 6 – 8. februar - 14. februar 2010
Åbent vand-svømning er svømning, der foregår i åbent vand. Med andre ord foregår det ikke i et bassin, men i havet, søer, floder, åer og lignende. Åbent vand-svømning foregår over hele verden, hvor vandet er rent nok til at der kan svømmes i det. I koldt vand benyttes ofte våddragt for at undgå hypotermi. Dette er dog ikke tilladt i følge FINAs regler om svømning i åbent vand. Så ved mesterskaber og lignende må der derfor kun bruges almindeligt svømmetøj, som ikke er isolerende.
Ved svømmearrangementer i åbent vand er distancerne oftest længere end ved konkurrencer i bassin. Det er almindeligt at se distancer på 1–10 km. Det er også populært at svømme på en bestemt geografisk lokation; det mest kendte eksempel er nok den ca. 34 km lange tur over Den Engelske Kanal. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 7 – 15. februar - 21. februar 2010
Oplysningstiden er en periode i Europas historie, som regnes fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til at filosofien og naturvidenskaben i denne periode udvidede menneskets viden om verden og samtidig brugte resultatet til at stille spørgsmål ved de urokkelige autoriteter som kongemagt og kirken. Begrebet oplysning er et udtryk, der har været i brug siden oldtiden som betegnelse for både religiøst og filosofisk klarsyn. Begrebet "oplysningstid" stammer fra Immanuel Kants værk Beantwortung der Frage: Was Ist Aufklärung? fra 1784: "Hvis nogen spørger, lever vi i en oplyst tid? ville svaret være, Nej, vi lever i Oplysningstiden.
I oplysningstiden kom tanker om menneskets frihed i bred forstand, om samfundets sekularisering, om et kosmopolitisk samfund og om humanisme frem i forreste række. Der var håb om fremskridt for menneskeheden på mange fronter: Naturvidenskaben, forøget tolerance for andres tanker, herunder religiøse overbevisninger samt bredere funderet statsstyre i form af oplyst enevælde og endda parlamenter. Blandt de førende tænkere fandt man ud over Kant også Voltaire, Rousseau, Locke og Lessing. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 8 – 22. februar - 28. februar 2010
Nordisk religion er en samlebetegnelse for de religiøse traditioner og skikke, der blev praktiseret af indbyggerne i de nordiske lande i vikingetiden op til religionsskiftet - en periode der strakte sig fra 700-tallet og helt op til 1300-tallet.
Den nordiske religion var en folkereligion, hvor vægten lå på ritualer og sociale bånd. Den var lokalt orienteret, og den forekom derfor i mange varierende former, hvilket også skyldtes, at der ikke fandtes nedskrevne normative tekster.
Den nordiske religion var polyteistisk, dvs. man forestillede sig, at verden var befolket af en række forskellige guddommelige væsner, som samlet blev kaldt vætter. De mest fremtrædende i de nedskrevne myter var de guder, som tilhørte asernes slægt. En anden vigtig gudeslægt var vanernes. Derudover fandtes der også en utal af lokale guddomme, hvis navne sjældent er blevet bevaret, samt guder for specielle problemer og husguder; dem som den hellige Birgitta i et brev fra 14. århundrede omtalte som tomme guder. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 9 – 1. marts - 7. marts 2010
Belejringen af Leningrad var et mislykket forsøg fra aksemagternes side på at indtage Leningrad, (i dag Sankt Petersborg) under 2. verdenskrig. Belejringen varede fra den 9. september 1941 til den 18. januar 1943, hvor en smal landkorridor blev etableret af de sovjetiske styrker. Belejringen blev helt afsluttet den 27. januar 1944. Belejringen af Leningrad var en af de længste, blodigste og mest ødelæggende belejringer af en større by i nyere tid.
Erobringen af Leningrad var et af de tre strategiske mål i den oprindelige tyske plan for krigen mod Sovjetunionen. Den tyske strategi var baseret på Leningrads politiske status som tidligere hovedstad i Rusland og som arnested for Oktoberrevolutionen samt dens militære betydning som hovedbase for den sovjetiske flåde i Østersøen og dens industrielle styrke som hjemsted for mange våbenfabrikker.
Den 872 dage lange belejring forårsagede en sultkatastrofe i Leningrad området ved afbrydelse af vand-, energi- og fødevareforsyningen. Det førte til, at op imod 1.500.000 soldater og civile døde og evakuering af 1.400.000, fortrinsvis kvinder og børn, hvor mange dog døde under evakueringen på grund af sult og bombardementer. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 10 – 8. marts - 14. marts 2010
Den danske guldalder er en betegnelse på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen samt Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst.
Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann, – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder.
Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. De var enige om, at der i den omtalte periode var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 11 – 15. marts - 21. marts 2010
Danmarks førindustrielle bebyggelse befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke én, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder.
Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.
Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 12 – 22. marts - 28. marts 2010
Erich von Manstein (24. november 1887 - 10. juni 1973) var uddannet som officer, og han blev en af den tyske værnemagts (Wehrmacht) mest prominente generaler under den 2. verdenskrig. Han opnåede rang af feltmarskal (Generalfeldmarschall), selvom han aldrig var medlem af det nationalsocialistiske parti. Han var højt respekteret af sine kolleger som en af Wehrmachts dygtigste militære begavelser. Manstein fostrede den idé, der udviklede sig til seglsnit-planen (Sichelschnitt) for erobringen af Frankrig. Senere kommanderede han arméer på Krim og ved Leningrad, inden han fik ledelsen af Armégruppe Syd. På denne post vandt Manstein en af de største sejre i moderne krig, da han på trods af sovjetisk overlegenhed i både mandskab og materiel stoppede den fjendtlige offensiv efter slaget om Stalingrad og iværksatte sin egen succesfulde modoffensiv, der førte til generobringen af Kharkov. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 13 – 29. marts - 4. april 2010
Dødsmetal (på engelsk death metal) er en ekstrem undergenre af heavy metal, som er karakteriseret ved forvrænget nedstemte guitarer, dobbelte stortrommer spillet i et maskingeværlydende tempo, growlede vokaler, og et hurtigt kaotisk lydbillede fyldt med temposkift adskilt af foruroligende pauser. Denne ofte dystre lyd er tilføjet sangtekster omhandlende død, vold og lemlæstelse taget fra splatter og slasher-film, eller satanisme og okkultisme.
Dødsmetal udviklede sig fra thrash metal i midten af 1980'erne, stærkt inspireret af de førende thrash bands Slayer og Kreator samt tidlige black metal-grupper som Celtic Frost. Inden for selve dødsmetalscenen var Possessed og Death nogle af de førende bands i midten af 1980, og dødsmetallens fødeår menes at være omkring 1987 ved udgivelsen af Deaths debutalbum Scream Bloody Gore.
På den anden side af Atlanten tog Sverige også godt imod stilen fra USA med dannelsen af grupper som Nihilist, Carnage og Dismember, der blandede den med deres D-beat punk og grindcore inspiartioner, som førte til en lidt mere iørefaldende lyd end traditionelt dødsmetal.
I løbet af 1990'erne aftog genrens popularitet og er nu hovedsageligt en undergrundsgenre, selvom visse bands som Cannibal Corpse, Death, Morbid Angel og Obituary har oplevet større kommerciel succes. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 14 – 5. april - 11. april 2010
Kakao (også kendt som kakaomælk) er en opvarmet drik, som består af chokolade eller kakao, mælk eller vand, og sukker. Kakao indeholder ofte mange kalorier, mættet fedt og sukker og bør derfor ikke drikkes i alt for store mængder, men kan, i moderate mængder, også være godt for helbredet pga. antioxidanterne i kakaopulveret. En undersøgelse har vist, at et glas kakao indeholder mere end 1 gram antioxidanter.
Den første chokoladedrik siges at være skabt af mayaerne for omkring 2000 år siden, og kakaoen var en vigtig del af aztekernes kultur 1.400 f. Kr. Drikken blev populær i Europa, efter at den kom dertil fra Mexico, der lå i Den Nye Verden, og drikken har gennemgået adskillige forandringer siden. Indtil det 19. århundrede blev kakao brugt som medicin til f.eks. mavesygdomme. I dag drikkes kakao over hele verden og findes i forskellige varianter, lige fra den meget tykke cioccolata densa i Italien, til de tyndere varianter i USA og Skandinavien. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 15 – 12. april - 18. april 2010
Ved mordet i Sarajevo 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg, myrdet, mens de var på besøg i Sarajevo i Bosnien for at overvære afslutningen på det kejserlige og kongelige XV og XVI korps' manøvrer.
Tre medlemmer af den pro-serbiske bosniske ungdomsorganisation Mlada Bosna (Det unge Bosnien) læste om Franz Ferdinands kommende besøg og besluttede sig til at gennemføre et attentat imod ham. Det var Gavrilo Princip, Nedeljko Čabrinović og Trifun "Trifko" Grabež, alle 18-19 år. Princip havde på forhånd fået lidt skydetræning samt skaffet fire pistoler med ammunition og seks bomber.
Mens Franz Ferdinand og hustru kørte i kolonne gennem byen, søgte Čabrinović først at ramme ham med en bombe, hvilket blev afværget. Efter gæsternes besøg på rådhuset kørte de videre, men kom ind på en forkert vej, hvilket medførte, at ærkehertugens bil standsede for at komme tilbage på den rette rute. Denne manøvre fandt sted lige foran Princip, der på få meters afstand skød og ramte tronfølgerparret, der døde kort efter af sårene. De tre attentatmænd blev pågrebet og idømt hårde fængselsstraffe, og de døde alle tre i fangenskab i løbet af få år som følge af sygdom.
Politisk set udløste attentatet julikrisen, som førte til udbrudet af 1. verdenskrig. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 16 – 19. april - 25. april 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2010
se - diskussion - historik
Uge 17 – 26. april - 2. maj 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2010
se - diskussion - historik
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2010
se - diskussion - historik
Uge 19 – 10. maj - 16. maj 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2010
se - diskussion - historik
Uge 20 – 17. maj - 23. maj 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2010
se - diskussion - historik
Uge 21 – 24. maj - 30. maj 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2010
se - diskussion - historik
Uge 22 – 31. maj - 6. juni 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2010
se - diskussion - historik
Uge 23 – 7. juni - 13. juni 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2010
se - diskussion - historik
Uge 24 – 14. juni - 20. juni 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2010
se - diskussion - historik
Uge 25 – 21. juni - 27. juni 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2010
se - diskussion - historik
Uge 26 – 28. juni - 4. juli 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2010
se - diskussion - historik
Uge 27 – 5. juli - 11. juni 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2010
se - diskussion - historik
Uge 28 – 12. juli - 18. juli 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2010
se - diskussion - historik
Uge 29 – 19. juli - 25. juli 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2010
se - diskussion - historik
Uge 30 – 26. juli - 1. august 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2010
se - diskussion - historik
Uge 31 – 2. august - 8. august 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2010
se - diskussion - historik
Uge 32 – 9. august - 15. august 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2010
se - diskussion - historik
Uge 33 – 16. august - 22. august 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2010
se - diskussion - historik
Uge 34 – 23. august - 29. august 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2010
se - diskussion - historik
Uge 35 – 30. august - 5. september 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2010
se - diskussion - historik
Uge 36 – 6. september - 12. september 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2010
se - diskussion - historik
Uge 37 – 13. september - 19. september 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2010
se - diskussion - historik
Uge 38 – 20. september - 26. september 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2010
se - diskussion - historik
Uge 39 – 27. september - 3. oktober 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2010
se - diskussion - historik
Uge 40 – 4. oktober - 10. oktober 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2010
se - diskussion - historik
Uge 41 – 11. oktober - 17. oktober 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2010
se - diskussion - historik
Uge 42 – 18. oktober - 24. oktober 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2010
se - diskussion - historik
Uge 43 – 25. oktober - 31. oktober 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2010
se - diskussion - historik
Uge 44 – 1. november - 7. november 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2010
se - diskussion - historik
Uge 45 – 8. november - 14. november 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2010
se - diskussion - historik
Uge 46 – 15. november - 21. november 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2010
se - diskussion - historik
Uge 47 – 22. november - 28. november 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2010
se - diskussion - historik
Uge 48 – 29. november - 5. december 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2010
se - diskussion - historik
Uge 49 – 6. december - 12. december 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2010
se - diskussion - historik
Uge 50 – 13. december - 19. december 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2010
se - diskussion - historik
Uge 51 – 20. december - 26. december 2010
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2010
se - diskussion - historik
Uge 52 – 27. december 2010 - 2. januar 2011
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2010
se - diskussion - historik